Erindringer

 

 

Norefjell marts 2009. Vi var rejst til Norge med børnene som så mange andre år. Fra de var små havde vi stået på ski med dem på et lille sted 120 km nord for Oslo. Et uge i ubekymrethed, bare leg. De smukke morgener var min bedste tid hvor der ingen mennesker var på løjperne. Der faldt jeg til ro og indåndede den klare iskolde luft. Uden samvittighed. Uden tid. 

 

 

CARL  

 

 

 

 

 

 

 BROOKLYN / MANHATTAN

 

 

 

 

 

 

PETER FRÖHLICH

Ligegyldighed. Her lever jeg fantastisk i kaos. Bader mig i elendighed og nedtrykthed, og hysteri. Her er verden fuld af ondskab og utryghed. Besat af tudser og små djævle der forråder mig og spænder ben for mig. Det tankeløse landskab. Her er alt hvidt eller sort eller ingenting. Her er ingen regler eller dogmer. Ingen facitliste. Ingen skabelse. Tomhed er næsten for meget. Som det sorteste hul i universet hvor intet stof er tilbage. Ikke et blink, ingen ondskab, ingen godhed. Det modsatte af et øjeblik. Det modsatte af evighed.

Jeg erindrer oplevelser ved at glemme mig selv og glemme andre. Genopstår fra ensomheden, stress, sorte huller og vil livet igen. Søger glæden, sorgen, vreden, rækker ud.

Jeg kaster mig ud i afgrunden og holder mig svævende. Tanken, er min min eneste ejendom - for min fysik, mit kød og blod ejer verden. Det hele står åbent, til skue og brug. Jeg er for grim, for smuk, for tyk, for stor, for lille, for sort, for hvid.

 

 

 

Uddannet på School of Visual Arts / New York og Skolen for Brugskunst / København.
Kort karriere i reklamebranchen og har siden arbejdet med identitet og egne projekter. 

Peter Fröhlich
+45 51201560 / peter@frohlichand.me
APS: 19613070