Der er intet, der står stille i denne verden.
Her forandrer tingene sig, så jeg ikke mærker, at de forandrer sig. Og jeg oplever min barndom igen og igen, vandrer fra gentagelse til gentagelse.

Det var mit første møde med Svinkløv
Badehotel. Året var 1962, hvor min far
besøgte sin kæreste Annie, som blev
hans kone og min reservemor. De kom
på hotellet næsten samtlige år de var gift.
De døde begge, inden for den samme
weekend i april 2010. Annie’s mor og 
mormor var kommet på hotellet siden
starten af 30’erne, så det var tradition
i familien at komme på stedet. Jeg har
ført traditionen videre og er nu kommet
på hotellet i 53 år, med 4 ejere fra Karl
Kronborg til Lise Emborg. Mine børn
løber rundt i klitterne, som jeg gjorde,
da jeg var dreng. Gentagelse på gentagelse.
Vi bevæger os de samme steder
og gør de samme ting, som jeg gjorde
med mine forældre. Forlader meget sjældent
området og hotellet. Tingene her i
Svinkløv forandrer sig i et tempo, så jeg
ikke mærker, det forandrer sig. Jeg oplever
min barndom igen og igen, når jeg
om morgenen går i havet. Jeg har min
far i hånden, og træder varsomt ud i det
kolde vand. På den måde kommer mit
liv tættere på, jeg mærker, at jeg er til.

Billederne er optaget på Canon X10, 
Pentax 67 og iPhone5

 


Work

About
;

Vi driver en design forretning, med klar fokus på potentiale og relation

Vi har et tæt samarbejde med virksomheden Easy Flow i udviklingen af webshops og hjemmesider som vi specialdesigner,
samt kommunikation på de sociale medier. Vi producerer virksomheds- og dokumentarfilm i samarbejde med en fast gruppe filmfolk. 

Under 'Work' kan du se nogen af vores projekter.

Det er afgørende for os at have et tæt forhold til vores kunder. Vi har dyrket det med gode resultater.
 Det gør vi til stadighed med vores kunder og har gjort det med mange virksomheder igennem tiden. 
Carlsberg, Kunst og Køkkentøj, DFDS, Carnegie, Foreningen Gudman, Aasted, Flügger, Danone, Coop, Stryhns, Plastic Change og mange flere.

 

 

 

 

Peter Fröhlich

Peter kommer fra reklamebureauet DDB Needham som Art Director og Ogilvy&Mather som Kreativ Direktør, hvor han har arbejdet med internationale brands op igennem 90'erne og frem til 2004. Kom derefter på den anden side af bordet som Kreativ Direktør hos Flügger A/S, som ansvarlig for kommunikation og var med til at relancere brandet. 

Startede sin virksomhed Commercial Cowboy ApS tilbage i 1995 og tog i 2008 navneforandring til Fröhlich&me, hvor han har videreført sit relations- og identitetsarbejde med danske og internationale mærker og film. 

Peter er uddannet som grafiker samt kommunikation og industriel design fra Skolen for Brugskunst (Kunstakademiets Designskole) og tog afgang i fotografi på School of Visual Arts i New York. Blev i 2008 færdiguddannet i psykologi efter 4 års uddannelse.

Peter underviser og er censor på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Den danske Filmskole og Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev.

Mette Fröhlich 

Mette har arbejdet som produktionsleder på reklamefilm i mange år og har haft jobs som projektleder i Aidsfondet, Center for Torturofre samt på et mindre reklamebureau. 

Er uddannet i Media Studies, Cultural Studies og 3rd World Development ved University of East London. 

Mette og Peter arbejder sammen og har gjort det i mange år. Har hver deres styrker og kompetencer og ser nærheden som en stor fordel i hverdagen.

Mette er startet på et studie i psykologi, som hun gør færdig i 2020.




Mette Fröhlich
mette(at)frohlichand.me
Tlf: +45 24491346

Peter Fröhlich
peter(at)frohlichand.me
Tlf: +45 51201560

Fröhlich&me
Gothersgade 21
1123 København K